2x 2,5 m                                         2x3,33 m                                            2x2,5 m

Trilogi "Snekkens rejse",
tryk på foto's  for detaljer

Snekkens Rejse  - en trilogi 

Om temaet:

Igennem mange år har man rundt om i Danmark fundet rester af snekker (snekke = vikinge/middelalderfartøj).
Disse, samt at det i 1999 var middelalderår, har været udgangspunkt for mine tre gobeliner.
Hertil kommer så inspiration fra hændelser af historisk/politisk/psykologisk – og, ikke mindst, personlig karakter.
Fortolkning skal jeg undlade at komme ind på. For med de mange detaljer samt forskellige former og figurer er billederne associerende, og gør det derved muligt for den enkelte beskuer, selv at se og opleve, udfra eget univers…

 ”Snekkens Rejse” I

Udover Snekken, som udgør hovedmotivet, associerer billedet til mange forskellige skibstyper gennem Danmarkshistorien. Og ser man godt efter, kan man få øje på nogle symboler, tillige med ”Perlen”, en susende komet samt ”Havets Gudinde”, som måske kunne henlede tanken på en galionsfigur.

 ”Snekkens Rejse” II

På forskellige museer i Norden er udstillet fundne vrag og rester af snekker. I Vikingeskibshallen i Roskilde er placeret nogle store metalskrog, påmonteret  fundne dele.
Dette gav mig ideen til at væve en sammensat snekke  - som brikker i et puslespil.
På billedet dukker den op i midten, svævende mellem himmel og jord – foran konkylien, som er ”den, der kender hele historien – og holder på hemmeligheden”
En blå Torshammer slynges ud i rummet – og øverst ses en komet
- Begge symboler på ”det evigt tilbagevendende”.

I modsætning til de to andre gobeliner er denne mørk og dyster. Et nattebillede, hvor mørke snekkelignende figurer svæver rundt i månelyset – som dansende silhuetter – En af dem minder måske om et krigsfartøj med roende vikinger (!) 

”Snekkens Rejse” III

Inspireret af udsigten til det danske farvand, tager min sidste gobelin udgangspunkt i nutiden.
Billedet viser mange varierende bådtyper af vidt forskellige materialer – der er god vind i sejlene og livlig trafik. Midt i det hele sejler Snekken –  en tro kopi af originalen…
Nederst i billedet på havbunden, ses nogle små mystiske figurer, der kan opfattes som symboler på Urhavet – samt det endnu uopdagede – måske flere snekker…
Og øverst til højre ses nogle helt specielle sejl, der kunne være symbolet på Snekkens færd ud i den store verden !

 De tre gobeliner på i alt mere end 18 m2 er vævet på eget værksted og har været fire år undervejs.

 Materiale:

Kæde: Fiskegarn
Skud: Uld, hør, silke, kobber.

 Marianne Poulsen
Kårupvej 6, 4540 Fårevejle
Tlf.: 59655545

www.mariannevaev.dk

marianne@mariannevaev.dk